Konkurrence

Bestyrelsen har besluttet at festivalen skal have et nyt og moderne logo som vi kan anvende i mange år ud i fremtiden. Vi har derfor fået et professionel grafiker til at udarbejde en masse forslag til os. Vi har modtaget 12 forslag, hvor bestyrelsen har valgt de 3 bedste logoer. Disse 3 logoer skal I nu stemme om.

Hjælp os med at få et flot logo som I syntes repræsenterer den nye festival bedst.

Stem på jeres favorit ved at rykke på knappen herunder..

Vinderen får 2 gratis entré billetter til en valgfri aften til festivalen i 2021.

Vinderen offentliggøres den 1. august 2020.

BINDSLEV NY MUSIKFESTIVAL 2020 AFLYST

Det er med stor bedrøvelse, at vi desværre må meddele, at årets Musik Festival er aflyst. Vi havde håbet at den frygtelige virus ville være væk til uge 31, men med Regeringens nye udmeldinger, er alt håb ude for i år. Vi ville heller ikke på nogen måde, kunne leve med, hvis nogle blev syge eller smittet under årets Festival.                                                                        

Men vi kan heldigvis allerede nu meddele, at vi afholde Festival i 2021 i uge 31, og at vi allerede er i gang, med at lave nye musik aftaler til næste års Festival. Hardinger Band har lovet os, at de er klar til næste år, hvad vi ved vil glæde mange. Så snart vi har der endelige program klar, vender vi tilbage med det til jer. Der bliver også med camping, som det var planen i år, og alle dem som allerede har bestilt og betalt for 2020, vil snarest blive kontaktet, angående aflysningen og Festivalen i 2021. Alle der har betalt, kan være helt rolig, ingen vil miste deres penge. Vi håber på jeres forståelse, og glæder os til at se jer i 2021.                       

Desuden vil vi gerne takke alle, for den store opbakning vi har fået fra tidlige gæster i Bindslev, samt fra de lokale, som havde set frem til uge 31, vi lover at vi vender stærkt tilbage næste år, og vil gøre vores bedste til, at I alle vil få en kanon god festival i 2021.

Er der nogle som har yderlige spørgsmål, er I velkommen til at ringe til os på Tlf. 2173 9744. 

På vegne af bestyrelsen

Karlo Thomsen, Formand

Billetsalget er startet

Bestyrelsen arbejder stadig hårdt for at få en ny musikfestival op at køre, og vi er sikre på at det også lykkedes. Vi er i hvert fald nået langt siden vi startede i starten af 2020.

SÅ ER VI KLAR MED BILLETSALG!
Vi er glade for at kunne informere om at billetsalget nu er startet til alle vores festivaldage. Vi håber at der er mange som vil komme og høre en masse god musik i hallen, samt deltage i de aktiviteter der vil finde sted uden for hallen
.
Vi syntes samtidig at vi skal fejre at vi nu kan sælge billetter til festivalen og hvilken bedre måde er der end at starte ud med en konkurrence.

KONKURRENCE
Du får nu muligheden for at vinde 2 entrébilletter uden spisning, til en valgfri aften. Det du skal gøre for at vinde er at gå ind på vores Facebook side og gøre nedenstående:

Kommentere opslaget med hvilken dag du ønsker billetter til og hvem du vil have med.
Tryk “Syntes godt om” på opslaget.

Så vil vi også meget gerne at i deler opslaget, dette er dog ikke et krav for at deltage i konkurrencen.

Vinderne bliver udtrukket den 31. marts kl. 18.00, og får automatisk besked umiddelbart efter.

Bemærk at denne konkurrencen på ingen måde er sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.

Vejledning i forhold til Corona Virus i Danmark.

Efter aftenens udvikling har bestyrelsen valgt at udgive nedenstående information:

Skulle bestyrelsen for Bindslev Ny Musikfestival vælge at aflyse grundet Corona Virussen, får alle der har booket camping og købt billetter, deres penge refunderet.

Vælger man derimod selv at aflyse sit besøg på festivallen, hvad enten det er som campist eller som betalende gæst i hallen, skal det kunne dokumenteres at man er smittet med Corona Virussen. før en refundering kan finde sted.

Bestyrelsen fortsætter med at planlægge festivalen og forventer ikke at festivallen bliver aflyst. Vi vil dog løbende følge op på udbredelsen af virussen og opfordrer alle til at holde sig opdateret på vores hjemmeside og på Facebook.

Ved spørgsmål kan man rette henvendelse til formanden Karlo Thomsen.

Bindslev Ny Musikfestival kan nu præsenterer en række navne til årets festival.

Der bliver musik fra 2 scener. Den store scene i hallen, samt en spontanscene ude foran hallen. Nedenstående navne spiller alle i hallen.

Onsdag aften får vi besøg af HALLUR JOENSEN som sammen med bandet T. ROOSTER BAND, åbner festivalen og sætter gang i festlighederne.

Torsdag står i Harmonikaens tegn. Her bliver der rig lejlighed til at spille både inde og ude for alle. Tilmelding hertil kommer senere.

Fredag aften
HARDINGER BAND tager os tilbage i tiden og spiller op i bedste Shu-Bi-Dua stil.

Hjørring Bandet BITTER MOON deler scene med Hardinger denne aften. En flok top professionelle musikere som i bedste stil giver anledning til at få gang i danseskoene, når de spiller hits fra 50´erne og til i dag.

Lørdag aften er der byfest/Halbal. Her disker vi op med ikke mindre en 3 bands.
Aftenen starter med endnu en Hjørring band. Nemlig MCGUINESS som spiller irsk folkemusik. Kom og lyt til de dejlige toner og skønne sange.
Efter McGuiness skal der danses til god musik fra DANDANELL AND THE FAR OUT BOYS. Bandet her har deltaget i Danmark har talent, og så sent som i år deltog Michael Dandanell solo i X-factor.

Lørdagens sidste band offentliggøres senere.

NYT OMKRING CAMPING

Vi kan nu offentliggøre priserne på en campingplads ved Bindslev Ny Musikfestival i uge 31.

Pakke 1:

Plads fra søndag – søndag inkl strøm.

2 entré billetter til torsdag.

2 Entré billetter til fredag og lørdag eftermiddag i tidsrummet 12.00 til 17.00.

Gratis morgenmad søndag d. 2. august.

PRIS: 1.500 kr.

Pakke 2:

Plads fra onsdag – søndag inkl. strøm.

2 entré billetter til torsdag.

2 Entré billetter til fredag og lørdag eftermiddag i tidsrummet 12.00 til 17.00.

Gratis morgenmad søndag d. 2. august.

PRIS: 1.250 kr.

Pakke 3:

Plads fra fredag – søndag inkl. strøm.

2 Entré billetter til fredag og lørdag eftermiddag i tidsrummet 12.00 til 17.00.

Gratis morgenmad søndag d. 2. august.

PRIS: 1.000 kr.

Ønsker du en enkelt overnatning er prisen 350 kr. Pr. Person og inkl. strøm.

Ny musikfestival godt på vej

Det er med stor glæde at vi kan oplyse at der nu er dannet en ny forening som nu skal igang med at skabe en ny musikalsk oplevelse i Bindslev, efter at Bindslev Harmonikatræf desværre måtte afholde det sidste træf i 2019.

BINDSLEV NY MUSIKFESTIVAL” er navnet på den forening som det næste halve år skal arbejde intenst med at få festivalen, som kommer til at bære samme navn, klar til afvikling i uge 31 i år 2020.

Vi glæder os til at komme igang med arbejdet, og vi glæder os til meget snart at løfte sløret for hvad den nye festival i Bindslev kommer til at tilbyde.

Følg med her på siden, samt på vores Facebook side “Bindslev Ny Musikfestival”.

Har i spørgsmål til eller omkring festivalen, så er vi klar til at hjælpe jer. Find vores kontaktoplysninger her på siden.